Stor succes Sct. Michaels Nat 2015

Tilføjet: 28. september 2015 - 13:07

Slagelse Boligselskab: Stor succes Sct. Michaels Nat

For første gang slog Slagelse Boligselskab dørene op for et åbent hus med mange aktiviteter, i fredags, da det var Sct. Michaels Nat eller Kulturnat som det er kendt for i Slagelse.

Det var en stor succes og mange lagde vejen forbi Fruegade 3, for at lade sig skrive op eller blot for en hyggelig stund med lidt kaffe, kage og en god snak.

Lidt for enhver smag
Der var noget for enhver smag, og mange glade børn kom og skød til måls, da FCVs målmand Thomas Mikkelsen stod ved målet omme i Slagelse Boligselskabs baggård.

Mange børn gik glade hjem med lidt FCV halstørklæder, huer eller lignende, en ballon og lidt slik.

Senere på aftenen var der besøg af Inner Light Dancecompany, som optrådte med et uddrag af deres flotte forestilling ”Jeg er”, og igen var der mange der gæstede boligselskabet og så med.

Fuldt hus i udlejningen
I udlejningen var der hele aftenen fuldt hus. I alle fire timer, hvor der var gratis opskrivning, var der knald på og mange kom for at lade sig skrive op på ventelisten.

 FCV
En masse glade fodboldelskere fik taget billeder med FCVs målmand Thomas Mikkelsen

 

Dansere
Inner Light Dancecompany optrådte med et uddrag af forestillingen ”Jeg er”

 


« Gå tilbage